Slow Food handler om mere end slow cooking!

Slow Food's logo er en snegl

Ved at højne kvaliteten af vore madvarer, tilberede dem godt og give os tid til at nyde dem, bringer vi med enkle midler større glæde ind i hverdagen. Det er filosofien bag Slow Food, der er en non-profit medlemsbaseret organisation, der arbejder for, at alle skal kunne få god, ren og retfærdig mad. Slow Food kobler glæden ved mad sammen med et bevidst og ansvarligt forhold til omverdenen – for der er forbindelse mellem tallerken og kloden!

De fleste har en fornemmelse af, hvad Slow Food er – mange tror, at det kun er noget med at bruge lang tid på at lave mad og kender dårligt den internationale græsrodsbevægelse. Slow Food-navnet antyder en modsætning til fastfood-værdierne og hylder et liv uden hastværk, som begynder ved spisebordet. Sneglen er symbolet på Slow Food, fordi den bevæger sig langsomt og roligt spiser sig gennem livet.

Slow Food blev grundlagt i Italien i 1986. Det startede som en protest mod fastfood, da McDonald’s for cirka 20 år siden fremturede med en ny burgerbar ved Den Spanske Trappe i Rom, hvilket mange i Italien betragtede som en kulturel ydmygelse. Slow Food-bevægelsen var en reaktion mod mainstream-mad og fastlife over hele verden, mod internationale monopoler, ensretning og alt, hvad det indebærer: ændret naturgrundlag, uvidenhed om mad og svækkelse af evnen til at smage og nyde måltidet.

Vi er ikke kun forbrugere
Begrebet ”co-producent” er meget centralt. Man må gøre sig klart, at man som forbruger med sine valg er medansvarlig for de produkter, der produceres. Ved at vælge at købe lokalt støtter man lokal økonomi og ikke arrogant markedsøkonomi. Man påvirker landskaber i hele verden, så de bliver smukkere og mere varierede. Det handler om miljøforhold på hele kloden, biodiversitet og at udjævne global ulighed. Det hele starter med valget af råvarer og ingredienser, noget der folder sig ud forskelligt rundt om i verden, f.eks. på Farmers Market og på mange andre kreative nye måder i hele verden. Kokke og madhåndværkere transformerer mad til kultur, og de kan udbygge dialog med producenter og forbrugere, hvilket kan få stor betydning for fremtiden og verden.

Stor smag tager tid
Mange, der tror at Slow Food er en ganske bestemt måde at lave langsom mad på, har fanget budskabet om, at der skal gøres noget for at få ordentlig mad. Det kan ofte tage tid, selv om det ikke altid behøver være langsomt at lave maden. Det kan f.eks. godt gå hurtigt at lave en mad med vellagret ost. Når ost modnes optimalt og får stor smag, tager det tid. Masseproducerede oste modnes ved hjælp af enzymer, så det kan gå hurtigere. Generelt vælger storindustrien de hurtigste produktionsformer, f.eks. fremavles der dyreracer og af plantesorter, der vokser hurtigere end ældre typer. Der er penge i at spare tid, men det giver ikke de samme smagsmæssige kvaliteter.

Støt sagen
Slow Food-bevægelsen er åben for alle, og netop medlemmernes mangfoldighed er en af dens store styrker. Bevægelsen består i dag af næsten 1.300 lokalafdelinger, eller convivia, hvis mere end 100.000 medlemmer udgør et mægtigt netværk i omkring 130 lande. De senest år er der kommet godt gang i at få organiseret Slow Food i Danmark. Der er nu syv convivia – i ental convivium. Alle kan melde sig ind i et convivum og blive del af en både en lokal og international bevægelse. Jeg er valgt til leder af Convivum København-Nordsjælland, hvor vi holder cirka 10 medlemsmøder om året. Man kan deltage, selv om man ikke har meldt sig ind i Slow Food – så koster det bare lidt mere at deltage til møderne. Tilmeld dig vores nyhedsbrev ved at gå til hjemmesiden og få løbende informationer om, hvad der sker.

Gennem Slow Foods mange projekter er man som medlem med til at støtte og at beskytte vores gastronomiske kulturarv.

Læs mere om hvad der sker i hele landet eller på den internationale webside