Eksotisk variation

A lovely and homy salad made by my cousin Anna in Australia with local avocado, mango, salmon and goodies. Photo Klinken December 2013

A lovely and homy salad made by my cousin Anna in Australia with local avocado, mango, fresh figs, wild salmon and other goodies.                                         Photo: Klinken. December 2013

Den seneste tid har jeg været fristet til at købe importerede frugter og grønsager. Det er den sejeste tid af året at komme igennem hvis man holder sig strengt til årstidens lokale råvarer – især når det drejer sig om grønsager, som stadig kan være gode men som vi har haft i månedsvis. I min madklumme  i Information i lørdags “Globalt og umoderne” er der opskrifter på “Vagtler og avokadopasta med edamame bønner” og “Côte de boeuf med globalsalat”, som er en salat med hjertesalat, bladselleri, avokado, lime, mango, passionsfrugt, chilidressing, friske koriander og basilikum. Denne type salat med grønsager og frugter har jeg fået i Australien, hvor de var i sæson. De havde intens og større smag end de importerede herhjemme, som ikke har så meget smag, da de plukkes umodne for at klare den lange rejse. De opbevares heller ikke altid, så de får en acceptabel smagskvalitet, men der er gode eksemplarer der er i orden, som kan give vidunderlig variation på tallerknen på denne tid af året. Se, mærk og lugt til dem før de bruges i salater og anden mad, for dårlig smag som f.eks. mug kan spredes i retten og ødelægge det hele. Der er lys forude! for om kort tid kan vi spise friskt og lokalt med masser af forårs- og sommersmag.

Skriv en kommentar

Required fields are marked *

*
*

%d bloggers like this: