Foto Line Falck fra Børnenes Bagebog, af Katrine Klinken, Politikens Forlag, 2015
FASTELAVNSBOLLER MED CREME OG GLASUR
TIL 16 STK.
DEJ
200 g smør
1 1/2 dl mælk
50 g gær (1 pakke)
350 g hvedemel (ca. 6 dl)
1 knivspids groft salt
2 spsk sukker
1 æg
lidt mel til bordet
CREME
2 1/2 dl sødmalk eller fløde
2 spsk sukker
1/2 vaniljestang
2 æggeblommer
2 spsk majsstivelse (maizena)
GLASUR
100 g flormelis (2 dl)
evt. 2-3 spsk kakao
1-2 spsk vand
1 DEJ
Smelt smør og hæld mælken i. Rør gæren ud i blandingen og tilsæt resten af ingredienserne. Rør med en grydeske, til gæren er opløst. Tilsæt salt, sukker og æg.
2 Rør hvedemel i, indtil dejen er så fast, at den kan æltes med hænderne (hold 1 dl mel tilbage).
3 Ælt dejen glat og smidig. Kom mel i, indtil den næsten ikke klistrer til bordet mere – den skal æltes min. 200 gange.
4 Læg dejen i en skål og dæk den til med en tallerken, grydelåg eller plastfilm. Lad den hæve ved stuetemperatur i ca. 30 minutter.
Lav cremen, imens dejen hæver:
5 CREME Hæld mælk eller fløde i en gryde med sukker.
6 Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud (se side 192). Kom dem i gryden.
7 Pisk æggeblommerne sammen med majsstivelsen og pisk det hele sammen i gryden og tænd for blusset. Pisk hele tiden i cremen, indtil den koger og bliver tyk. Cremen skal koge i ca. 3 minutter.
8 Hæld cremen i en skål. Strø sukker over den, så den ikke trækker skind. Afkøl cremen i køleskab.
9 Drys mel på bordet. Rul dejen ud til en firkant på ca. 30 x 30 cm. Skær den ud i 16 mindre firkanter og kom en klat creme på hver. Bøj spidserne mod midten og klem godt sammen, så cremen er inde i bollerne. Læg bollerne på en bageplade med bagepapir med sammenføjningerne nedad.
10 Lad fastelavnsbollerne efterhæve i ca. 20 minutter.
11 Tænd ovnen på 200 grader.
12 Sæt bagepladen i midten af ovnen og bag bollerne i ca. 20 minutter. Lad bollerne afkøle på en bagerist.
13 GLASUR Rør glasur af flormelis, kakao og lidt vand, til den er tyktflydende. Pynt fastelavnsbollerne med glasuren.
Opskriften er fra Børnenes Bagebog af Katrine Klinken, Politikens Forlag 2015