Der skal handles, når man vil have nydelsesrig og god mad og opleve mange forskellige slags måltider. På bloggen skriver jeg om, hvad og hvordan man kan gøre i køkkenet. Om smagfulde råvarer i sæson, om madvarer, der kan købes hos små producenter og handlende.
Her er ideer til at spise sammen både hjemme og ude samt forslag til alternativer til storindustriens masseproduktion – et tilvalg er også et fravalg.
Jeg er aktiv i madkampen og den internationale græsrodsbevægelse Slow Food, hvor vi arbejder for god, ren og retfærdig mad. Holdningerne gennemsyrer mine aktiviteter.
Jeg er madskribent og skriver hver anden uge klummen ”Værs’go ´og spis!” i dagbladet Information og hver uge ”Katrines Køkken” i ugebladet Hjemmet. Jeg er uddannet kok og ernærings- og husholdningsøkonom og forfatter til flere end 20 kogebøger – de fleste grundkogebøger for børn og temabøger. Læs mere på www.klinken.dk…